Hvordan frostsikrer du dine krukker?

Mange spørger om en krukke er frostsikker, men hvad betyder det? Krukkeladens krukker er testet til at være frostsikre ned til -15 grader. Det gælder dog kun hvis krukken står tom, uden jord eller andet materiale.

I mange tilfælde vil krukken være plantet til og her skal du være opmærksom på nogle forhold, som kan forhindre eller minimere risikoen for at krukken revner.

Du skal altid sikre at vand kan løbe ud af krukkens bund. Det vil sige at hullet i bunden af krukken ikke må være stoppet til af jord eller rødder.

Vi anbefaler at der lægges Lecanødder eller småsten i bunden af krukken. Det fungerer som dræn og holder hullet i bunden af krukken frit. Du skal dog være opmærksom på, at rødder stadig kan blokere hullet så vandet ikke kan løbe fra. Vand der fryser udvider sig og er typisk årsagen til at en krukke revner.

Vi anbefaler at du benytter krukkefødder

Ved frost er det vigtigt at krukken ikke står direkte på underlaget og at den ikke står i underskålen. Vandet skal uhindret kunne løbe væk. Det sikrer også at krukken ikke får frost fra jorden som igen kan forårsage at krukken revner.

Krukkeladen tilbyder smukke terracotta krukkefødder, som kan anvendes til formålet.

Du finder vores krukker, potter og plantekummer her