Om krukkerne

Vi importerer krukkerne direkte fra en leverandør i hjertet af Toscana og en leverandør fra Umbrien. 

Krukkerne er generelt lavet i hånden efter to principper. Den velkendte drejeteknik og formning af krukken i en form. 

I forbindelse med produktionsprocessen tørrer krukken langsomt ind. Dette bevirker at krukken bliver 3-5 % mindre, hvorfor mål altid er tilnærmet. 

Galestro leren som anvendes til produktion hentes lokalt i området. Et af kendetegnene ved denne lertype er farven den får efter brænding, terracotta farven. Da det er et naturprodukt vil farven på krukkerne aldrig være helt den samme. Det betyder mindre når krukken kommer i brug da den her vil få patina i løbet af årene. 

Fra tid til anden vil man kunne opleve udtræk af hvid farve i krukken. Dette er salpeter - et naturligt produkt i leret - som kan træde frem i perioder og forsvinde igen.

 

De afbillede krukker i web shoppen er derfor vejledende i udtryk og farve. Du må forvente at den købte vare kan fremtræde anderledes - det er jo netop charmen ved et håndlavet naturprodukt. Det vil du også opleve når du bladrer gennem siderne med de forskellige krukker.

Vi yder 2 års frostgaranti på krukkerne. Læs mere under Handelsbetingelser.