Plantevejledning
Vi yder 2 års frostgaranti på alle vores krukker såfremt du har fulgt vores plantevejledning. HUSK hvis vandet ikke kan løbe ud af krukken er risikoen for frostsprængninger stor.
Sådan gør du
- Placer et potteskår over hullet på en sådan måde at vandet kan løbe ud. Potteskåret sikrer at hullet ikke kan stoppe til.
- Skab derefter et dræn af Leca nødder eller småsten i bunden af krukken i et lag som går ca. 1/5 del op af krukkens totale indvendige højde, dog minimum 3 cm. Drænet sikrer at hullet ikke stopper til og giver rødderne luft til at vokse uden at rådne.
- Fyld plantemuld og plante i krukken og vand det hele godt igennem.
- Krukken løftes op fra underlaget således vandet kan løbe ud. Check dette ved at gennemvande krukken og se vandet løbe ud. Check igen i efteråret at vandet stadig kan løbe ud af krukken.